Mandag den 24. februar 2020, kl. 19.30
Sted: Den Gamle Biograf i Gørlev, Østerled 25, 4281 Gørlev

Forestillingen vises i et samarbejde med Medborgerforeningen i Gørlev
“Senior stand up – i farver” med Jan Hertz er en selvbiografisk, morsom fortælling om de valg man træffer her i livet og konsekvenserne deraf, hvor stand-up genren – som noget nyt – gives en dramatisk udtryksform.
Situationer og mennesker har klæbet sig fast i hans bevidsthed og råt for usødet spiller han mere end 65-års rutsjebanetur. Et dramatisk, sensitivt, kontant, helhjertet livsdrama om konsekvenserne i at måtte træffe fra- og tilvalg.

Derfor er der mere end 10 medvirkende i forestillingen, når han genoplever lyslevende situationer og publikum ”møder” Ebbe Rode, John Price, Jørgen Reenberg, Kai Holm, Ejnar Federspiel, Helle Virkner, Poul Bundgaard og Dronning Margrethe.

Forestillingen handler om en velopdragen ung mand i indre oprør mod den borgerlige opvækst.

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause.