Mandag den 23. marts 2020, kl. 19.30
Sted: Postgaarden Event- og Musikhus, Kordilgade 6b, Kalundborg

”Driving Miles” er skrevet af Henning Mankell. Den verdensberømte trompetist Miles Davis bliver hentet i Molde lufthavn i limousine med chaufføren Svein Åge bag rattet. “Do you know who I am?” spørger Miles. “Yes” siger Svein Åge. “Do you like my music?” spørger Miles.
“No!” lyder svaret. Som kilometertælleren ruller udvikles et livslangt venskab. Mankell lader historien kredse om Svein Åges ven skrot-handleren Steinar, og hans møde med Miles’ musik, der nærmest bliver
en åbenbaring for ham.
En eventyrlig fortælling om det lykkelige møde mellem “den jævne mand” og kunsten samt en poetisk og nuanceret hyldest til musikkens kraft.

Tekst: Henning Mankell, oversættelse og dansk bearbejdning Anna Bro
Iscenesættelse: Vigga Bro, instruktør
Medvirkende: Hans Henrik Clemensen, skuespiller; Anders Malta, trompet; Cornelia Nielsson, trommer; Rune Fog-Nielsen, bas; Zier Romme Larsen, piano.

Varighed: 80 min.