M.I.S – NATTEN LANG.

Sandaldans med dansekompagniet Don Gnu

M.I.S. – natten lang’ tager pulsen på den moderne, rådvilde mand – den voksne drengerøv med det store ego, opvokset med 70ernes bløde værdier, blandt rollemodeller som Dirty Harry og Alfons Åbergs far. For hvordan har han det i virkeligheden, inde under de uldne sokker og de komfortable sandaler?

  I en hårdtslående cocktail af skæve stunts, rå fysik og tå-krummende pinligheder søger tre mænd at tage livtag med den indre svinehund, latino-loveren, tøffelhelten og alle de andre i en stille kamp for mandens ret til at være sig selv. Det hele sker med et bagtæppe af gakkede filmprojektioner og stemningsmættet live-musik.

Medvirkende:

Petras Lisauskas

Jannik Elkær

Kristoffer Louis Andrup Pedersen

Musik: Alice Carreri & Rune Kaagaard

Lysdesign: Ville Aunola