Mænd i mindre doser

Eva smider Adam ud af paradiset, fordi han ”ved et uheld” har plejet omgang med en ged! Med sig får Adam en flyttekasse, som viser sig at indeholde en stor del af de mandetyper, han kan vælge at blive, eller skifte imellem at være. 

Stykket er en tour de force i ukuelige og elskelige mænd, som til sidst gør, at Eva overgiver sig og beder Adam om igen at flytte tilbage til paradiset.

Mage til mimisk præcisionskomik, totalt ekset stavær og galopperende benspjæt, ses ikke hos nogen anden scenekunstner herhjemme. 

Kristian Holm Joensen har en form for uskyld, en ukuelig sårbarhed, over sig. Vel at mærke uden at ty til den ironi, som andre komikere typisk helgarderer sig med.”

PRODUCENT: Louise Schouw Teater
Medvirkende:  Kristian Holm Joensen
Iscenesættelse: Frede Guldbrandsen
Musik: Lasse Lyngbo og Søren Jensen
Lysdesign: Kisser Rosenquist