Snedronningen

– Susse Wold optræder med H. C. Andersens eventyr

I samarbejde med Lundbye Kunstfestival 2021 indleder Femkanten sæsonen på Lerchenborg Gods med Susse Wolds fortolkning af H. C. Andersens eventyr Snedronningen. Hun tager den op efter en pause på over 20 år, og da hun i 1998 optrådte med den, skrev Henrik Lyding i Jyllandsposten: ’Snedronningen har bud til alle, fordi den handler om det vigtigste af alt: Hjertets sejr over forstands hovmod. Når vi er ved slutningen af forestillingen, ikke bare ved vi mere med vores forstand. Vores hjerte er også blevet rørt, vores poetiske drømme er blevet rigere, og skulle vi have glemt det, så minder denne anderledes forestilling os om, hvor store fortællere både H.C.Andersen og Susse Wold er.’

PRODUCENT: Søren Kyed Productions
MEDVIRKENDE: Susse Wold
FORFATTER: H. C. Andersen